BERETNING FRA BANGLADESH:

SARAH HOSSAIN

Advokat og direktør for BLAST

(Bangladesh Legal Aid Service Trust)

Sarah Hossain er direktør for organisationen BLAST, der er en af landets største retshjælpsorganisationer i Bangladesh. Hossain modtog i 2016 den amerikanske pris “International Women of Courage Award” for hendes arbejde for at sikre og styrke kvinders rettigheder i Bangladesh.

I filmen beskriver Sarah Hossain, hvordan samfundets ressourcesvage sjældent kan stille noget op overfor personer som er mere magtfulde end dem, selv om der er blevet begået ulovlige og uretfærdige handlinger mod dem.

Retten til at have rettigheder

 

I Hossains beretning er en af de mest centrale passager spørgsmålet omkring rettigheden til at at have rettigheder. Et spørgsmål, som er blevet sat på spidsen i de seneste år, hvor især ressourcefattige borgere har oplevet, at deres muligheder i samfundet og basale civile rettigheder er blevet yderligere begrænset og undertrykt. Et vigtigt spørgsmål som Hannah Arendt allerede satte på dagsordenen, da den første FN-konvention blev udfærdiget i 1948.

 

Hossain peger på, at en del af grunden til denne udvikling bl.a. – og paradoksalt nok – skyldes den positive økonomiske udvikling, man i de seneste år har oplevet i Bangladesh: Infrastrukturen er blevet udviklet markant; byerne vokser; der kommer nye fabrikker, storcentre og butikker til, fordi virksomhederne ekspanderer; og fattigdommen er stadigt nedadgående, omend skellet mellem rig og fattig er enorm (og stadig stigende).

 

Problemet ved denne form for udvikling er nemlig, at der er opstået en tendens til, at “målet helliger midlet”. Og det er en tendens, der underminerer selve demokratiet.

 

Den økonomiske udvikling har således ikke medført, at flere mennesker er blevet inkluderet i samfundets økonomi og politik. Tværtimod synes det modsatte at være tilfældet. Det er den elitære minoritet, dvs. politikere og forretningsfolk, der i løbet af de seneste årtier har samlet sig mere magt og flere ressourcer, hvorved de fattige er blevet yderligere marginaliseret og deres rettigheder begrænset.


 

Land grabbing

I filmen taler Sarah Hossain om det fænomen, der hedder land grabbing. Det er en praksis, hvor autoriteterne (både formelle og ikke-formelle) både opkøber men også intimiderer jordejere for at få fat i værdifuldt land til byudvikling. (Fx når de ønsker at åbne et nyt storcenter, udbygge vejnettet osv.)