BERETNING FRA BANGLADESH:

NURUL KHAN

Menneskerettighedsforkæmper ved

ASK (Ain o Salish Kendra)

Nurul Khan er en af de førende menneskerettighedsforkæmpere i Bangladesh. Han arbejder ved organisationen ASK og har længe været med til at dokumentere sager om tortur, drab uden retslige konsekvenser, “bestilte” bortførelser, vold mod og undertrykkelse af kvinder, fattige samt etniske minoriteter. Han selv har også været udsat for et forsøg på bortførelse i 2014.

I sin beretning fortæller han om det forsvindende demokratiske rum, som han har set udvikle sig i takt med, at den politiske kultur er blevet mere voldelig, og i forlængelse af at det nyeste valg i Bangladesh (2014) blev boykottet af oppositionspartierne.

Et FRIT valg?

Op til valget i 2014 valgte regeringspartiet, Awami League (2008-) at afmontere det etablerede valgsystem, der havde fungeret siden 1991. Valgsystemet byggede hidtil på, at man tre måneder før et valg altid indsatte en midlertidig, bureaukratisk og “uafhængig” regering – en såkaldt “caretake-regering”. Det var en praksis, man i sin tid havde etableret for netop at sikre, at valgene altid ville blive så fair og frie som muligt.

 

Samme år som afviklingen af caretaker-ordningen gennemførte regeringspartiet samtidig en lov om, at partier, der er etableret på et religiøst grundlag, ikke kunne stille op, da det ville være diskriminerende for ikke-muslimer.

 

Dette var især rettet mod det ellers fremadstormende Jamaat-parti, men også det største oppositionsparti, Bangladesh National Party, blev berørt af lovændringen. Begge partier er nemlig knyttet til religionen, mens Awami League fører sig frem som et sekulært parti. Oppositionspartierne følte derfor dette som en alvorlig indskrænkning af det demokratiske rum, hvorfor begge partier gik på gaden for at demonstrere med det resultat, at de boykottede valget.

 

Demonstrationerne og boykotten udløste en lang periode med vold, hvor oppositionen angreb offentligt transport og varetransport for at sætte samfundet i stå. Det førte til flere tilfælde af dødsfald blandt uskyldige civile. For at pågribe de folk, der stod bag volden i gaderne (oppositions-aktivisterne) blev en massiv sikkerhedskampagne gennemført med mange arrestationer til følge. Men også denne kampagne førte til omfattende vold, tortur, forsvindinger, afpresning og omsiggribende korruption. Alt sammen udført af politi og sikkerhedsstyrker i “sikkerhedens” navn.

 

I forlængelse af disse to tiltag begyndte regeringsmagten ligeledes at opstarte krigsretssager mod de folk, der havde begået forbrydelser under befrielseskrigen. Dette blev også en indsats, der ramte oppositionen – især den nuværende ledelse af Jamaat-partiet, som ikke gik ind for Bangladesh’ løsrivelse fra Pakistan i 1971.

 

Når menneskerettighedsorganisationer har protesteret mod det krympende demokratiske rum og har sat spørgsmålstegn ved, hvor frit det nyeste valg har været, er de blevet anset for at tilhøre oppositionen. Det er ført til arrestationer, tilbageholdelse af penge, bortførelser m.m.

 

Alt sammen tiltag, der har gjort, at kritikken er forstummet.

 


 

Uddybende: Bangladesh’ løsrivelse

Indtil 1948 var Bangladesh en del af Englands koloniale herredømme (inkl. Indien og Pakistan). Efter England forlod landene, blev Pakistan og Bangladesh slået sammen som ét land, da de begge var befolket af overvejende muslimske befolkningsgrupper (til trods for, at landene geografisk ikke hænger sammen).

 

Pakistan og Bangladesh led dog hurtigt under gnister og gnidninger i samarbejdet i den nye statskonstellation. Det førte til en befrielseskrig, hvor Bangladesh med hjælp fra Indien løsrev sig fra Pakistan i 1971.


 

Uddybende: De to partier – og Jamaat

Det største parti, der siden 2008-09 har haft regeringsmagten i Bangladesh, hedder Awami League. Siden 1981 har partiet været ledet af den kvindelige statsminister Sheikh Hasina, der er datter af Sheikh Mujibur Rahman, der stod i spidsen for Bangladesh’ befrielse fra Pakistan i 1971. Partiet går ind for et sekulært, demokratisk ledet land, men er i dag suverænt det parti, der leder landet, efter det største oppositionspartis boykot af valget i 2014.

 

Bangladesh National Party er det største oppositionsparti i landet, selv om det i dag ikke er repræsenteret i parlamentet, da partiet boykottede valget i 2014. Partiet bygger på et nationalistisk og religiøst værdisæt, men går også ind for demokrati. Partiet er ledet af Khaleda Zia. BNP har af flere omgange siddet på regeringsmagten, sidst i perioden 2001-2006.


Jamaʿat-i-Islami party (ofte forkortet til Jamaat) er et islamistisk funderet bevægelse/parti, der i de seneste år har opnået mange tilhængere i Bangladesh. Det skyldes især, at den nuværende regeringsparti, Awami League, har fået splittet det store oppositionsparti, Bangladesh National Party, og at der således ikke længere er et fungerende alternativ til den siddende regering. Partiet er dog blevet forbudt, da det ønsker en islamistisk religiøs funderet stat – og ikke et demokrati.