BERETNING FRA BANGLADESH:

ADILUR RAHMAN KHAN

Stifter og leder af menneskerettigheds-organisationen Odhikar

Adilur Rahman Khan er en af de førende menneskerettighedsforkæmpere i Bangladesh. Han er bl.a. medstifter af organisationen Odhikar, som har eksisteret siden 1994.

 

Organisationen uddanner menneskerettighedsaktivister og -rådgivere over hele Bangladesh, og arbejder på at dokumentere de krænkelser af menneskerettighederne, der foregår i samfundet. Organisationen udgiver således hver måned “fact finding”-rapporter, hvor de på baggrund af indsamlet data opgør de overgreb, der er blevet begået mod det Bangladeshiske folk: Det er fx sager om tortur, “forsvindinger” (bortførelser), drab, osv.

 

Netop disse rapporter har været stærkt kritiseret af regeringen i Bangladesh og af samme grund blev Adilur Rahman Khan sammen med en kollega anholdt tilbage i 2013.

I sin beretning fortæller Adilur Rahman Khan om, hvordan den politiske magtkamp og kultur har øget volden i samfundet og mindsket mulighederne for at kritisere magthaverne.

Den politiske magtkamp og korruptionens udbredelse

Korruptionen og den måde, den har spredt sig i samfundet, hænger uløseligt sammen med den politiske udvikling og kampen mellem de to store partier i landet (Awami League og Bangladesh National Party). Begge partier har nemlig benyttet sig af hele statsapparatet, når de skiftevis har besiddet regeringsmagten, i deres evige kamp for at vinde eller bevare statsmagten.

 

Den siddende regering har derfor brugt statsapparatet til at undertrykke oppositionen og til at manifestere sin egen position ved at give kontrakter, jobs og muligheder til partistøtter og andre, som kan hjælpe den siddende regering med at bevare magten.

 


 

Et andet blik på korruption – den politiske kultur

Korruptionen er altså også en konsekvens af de politiske magtkampe, hvor det handler om at vinde det næste demokratiske valg og sikre kontrollen af statsapparatet og dets ressourcer. Kampen om regeringsmagten understøtter med andre ord udbredelsen af korrupte praksisser og underminerer ikke kun borgernes rettigheder, men også det man kalder “god regerings- og embedsførelse”.

Statuen Aparajeyo Bangla

Statuen, der er med i Adilur Rahman Khans beretning, er en af de mest kendte i Bangladesh. Den hedder Aparajeyo Bangla og er opført for at mindes landets løsrivelseskrig mod Pakistan i 1971. Statuen symboliserer både befolkningens samlede opstand, men også hvor vigtig en rolle ungdommen og de studerende spillede under borgerkrigen og løsrivelsen.

 

Studenterbevægelsen i Bangladesh spiller den dag i dag en stor rolle, og de studerende er meget aktive politisk. Senest i protesterne over drab på fritænkere og bloggere i landet, organiseret i og omkring Dhaka Universitet.

 

Statuen kan dermed også siges at symbolisere, hvor stort det politiske engagement er i Bangladesh. Lige fra studerende til voksne med almindeligt arbejde er ofte politisk aktive og/eller tilknyttet et parti.