1:

Hvad er korruption?

Et mørkt scenarie

Det er begyndt at blive mørkt udenfor, og du hellere må skynde dig hjem. Din cykel kører heldigvis bare derudaf. Du er næsten hjemme… Men så sker det: De blå blink afslører en politibil lige foran dig. Det er for sent.

 

Politimanden står ud af bilen, stopper dig på cyklen og spørger, om du er klar over, at din cykellygte ikke lyser.

 

Du ved godt, at du hverken slipper med en advarsel eller en almindelig bøde. Til gengæld ved du, at du hellere må give politibetjenten alle de penge, du har på dig nu. For hvis ikke du kan betale, risikerer du, at han tager dig med på politistationen – og dér vil du for alt i verden ikke hen. Du har nemlig hørt om adskillige folk, der er blevet gennembanket og endda tortureret til at tilstå en masse andre forbrydelser, de slet ikke har begået.

 

Alene truslen om den vold, som politimanden kan udsætte dig for, gør, at du straks betaler, hvad du kan. Også selvom det på ingen måde er noget, som er lov og ret.

Ovenstående scenarie er heldigvis stadig ret utænkeligt i Danmark. Her kender vi tværtimod politimanden som den, der ligesom på Wonderful Copenhagen plakaten hjælper andemor og ællingerne over vejen.

 

Det triste faktum er dog, at den danske politimand er undtagelsen på verdensplan.

 

Her er politikontoret nemlig ofte anset for at være et sted for korruption, vold og usikkerhed. Og det samme gælder mange andre myndigheder og personer med autoritet – lige fra hospitalslægen, der kræver en særlig ydelse for at behandle dig, til din skolelærer, der behøver lidt ekstra for, at du kan få din karakterbog tidsnok til, at du kan søge ind på den uddannelse, du gerne vil.

 

HVERDAGSKORRUPTION

 

Denne form for “hverdagskorruption” eksisterer ikke kun på grund af grådighed. Den eksisterer også, fordi hverken politimanden, lægen eller skolelæreren får en løn, de kan leve af. De behøver netop de ekstra penge for at få deres eget liv og familieøkonomi til at løbe rundt. De skal jo også betale små ekstraydelser her og der.

 

Det er derfor ikke nemt at pege på en skurk i det korrupte samfund – ikke, når alle er en del af samme praksis.

Med hvad er korruption egentlig?

Hvor findes det?

Og hvordan eksisterer det i Danmark?

KORRUPTION: EN SYGDOM, DER ØDELÆGGER ET LAND INDEFRA

 

Korruption er et ekstremt skadeligt fænomen. Det har store menneskelige og økonomiske konsekvenser, og det skaber mistillid og splittelse mellem mennesker. Desuden underminerer det både retsstaten og demokratiet.

 

Økonomisk betyder korruption massive tab i indtægter til staten, der ellers kunne være brugt på at udvikle samfundet (fx til hospitaler og skoler).

 

Et EU-finansieret forskningsprojekt har alene vist, at hvis alle EU-medlemslande havde en ligeså lav grad af korruption som Danmark, ville de tilsammen kunne forøge deres skatteindtægt med det dobbelte af EU’s budget for 2013 – eller rettere 323 milliarder euro om året!

 

Det globale økonomiske tab er ligeledes svimlende: Verdensbanken har estimeret, at bestikkelse alene koster verdenssamfundet godt 1000 milliarder US-dollars. Og det er vel at mærke et beløb, som ikke tager hensyn til de mange andre indirekte omkostninger, der opstår i forbindelse med korruption.

 

Europakommissionen beskriver da også korruption som en “sygdom, der ødelægger et land indefra” (Europakommissionen, pressemeddelelse, 15. februar 2012). Ser man omvendt til verdensdele som Afrika og Asien, bliver de menneskelige omkostninger ved korruption tydelige – politisering og truslen om vold er dagligdag, og de svagest stillede har ikke i nærheden af nok ressourcer til at hævde deres basale rettigheder som borgere. De må eksempelvis kæmpe for at skaffe sig adgang til basale services såsom vand, husly, skolegang, hospitalsbehandling og almindelig retfærdig behandling.

dEFINITION

Korruption defineres af både Transparency International, Danida og Verdensbanken som “misbrug af betroet magt til privat vinding” (eller det tilsvarende “misbrug af betroet magt for egen vindings skyld”).

 

Definitionen, der er det tætteste, som forskere og praktikere har kunnet blive enige om, indeholder stadig nogle svagheder. Eksempelvis er “misbrug” ikke nærmere defineret, ligesom korruption findes i så mange former og udtryk, at det ikke altid er lige nemt at vurdere om en handling er korrupt eller ej.

Danmark og korruption: et ulige match?

 

Korruption findes over hele verden – også i Danmark! Herhjemme eksisterer den bare typisk i en mere blød form end i mange andre samfund: Det betyder, at korruptionen typisk foregår i gråzonen mellem lovlige og ulovlige handlinger, og kan derfor godt være ret svært at få øje på.

 

Et godt eksempel er det, vi kalder “networking”.

 

Vi kender det allesammen: I dag er det helt afgørende at have et stort netværk for at få et arbejde. Vi bliver hele tiden (lige meget om du er ung eller gammel) opfordret til at netværke og udbygge vores personlige relationer med personer, der besidder nøglepositioner på arbejdsmarkedet og i samfundet. Det skal vi, fordi det en af de bedste måder at sikre vores fremtidige arbejde.

 

Networking er i sig selv ikke korruption. Men ligeså snart, at en person bliver ansat i en offentlig stilling på grund af et venskab frem for konkrete kompetencer, har vi problemet. Så er det nemlig en vennetjeneste og nepotisme – og det er korruption.  

 

Spørgsmålet er, hvorfor vi herhjemme har en anden form for korruption end mange andre lande? Og hvad det kan betyde for vores samfund, hvis korruptionen får lov til at udvikle sig mere?

“Begrebet korruption stammer fra det latinske corruptio, der betyder fordærv og ødelæggelse samt rumpere med betydningen ‘at bryde’, altså at bryde en lov. Korruption har den konsekvens, at alle ikke er lige for loven. Det underminerer i udpræget grad retsstaten og betyder at personlige relationer og betalinger – også kaldet nepotisme og bestikkelse – kan påvirke håndhævelsen af landets love. Korruptionsproblemet opstår, når politikere og bureaukrater i strid med landets love beriger sig selv ved at stjæle af statskassen, modtage bestikkelse, sikre at deres familie eller venner får de bedste stillinger og styre domstolene.”


– Gert Tingaard Svendsen og Mette Frisk Jensen, Baggrund marts 2016